På afgørende områder tager regeringen hele tiden fejl af dansk økonomi. Det kan også ske i handelskrigen

Vi lever i en verden, hvor ingen ved, hvad der sker om ti minutter. Den globale usikkerhed er enorm og nåede nye højder, da den amerikanske præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april satte fuld turbo på handelskrigen. Det vil påvirke alt og alle. I første omgang har det ramt danskernes humør og fået forbrugertilliden til at dykke til det laveste siden de slemme perioder under pandemien. Det helt store spørgsmål er, om miraklet for danskerne og den danske økonomi kan fortsætte i 2025 trods den globale uro. Vi ser på, hvordan vi står, og hvordan handelskrigen kommer til at ramme din egen og den danske økonomi. Det vil ramme os Vi starter med handelskrigen, da det er her, den store dagsorden er. USA er i dag blevet vores største eksportmarked, og det kan give mange nervøse blikke, når eller hvis Danmark som medlem af EU også bliver ramt af told til det amerikanske marked. Som det ser ud i øjeblikket, står den danske eksport til USA til at blive ramt af en told på ti procent. I fredags truede Donald Trump med en told på 50 procent fra 1. juni. Det er meget forskelligt, hvordan de danske virksomheder bliver ramt, og mange bliver det måske slet ikke. Men der, hvor handelskrigen kan komme til at gøre ondt, er hos de virksomheder, som afsætter varer på det amerikanske marked, som er produceret i Danmark eller andre lande uden for USA. Eksempelvis har GN Store Nords aktier været gennem en større rutsjebanetur, for kombinationen af produktion i Kina og et stort salg i USA er nogenlunde det værste, som en virksomhed kan have. Hvordan det hele ender, er uhyre usikkert, og det gør også, at det er meget svært at sige, hvordan den endelige påvirkning af den danske økonomi bliver. Et bud fra regeringen er, at handelskrigen fra 1. maj i år og et år frem kan skære 0,9 procentpoint af vores vækst og komme til at koste 11.000 arbejdspladser. Det er med den situation, som var kendt ved indgangen til maj. Men spørgsmålet er, om vi overhovedet ville kunne mærke en sådan nedgang. Eller om øget vækst i de europæiske lande som følge af store investeringer i blandt andet oprustning vil kompensere for noget af modvinden fra USA. Vi kværner bare videre Det leder os direkte videre til guldkornet i den danske økonomi, som er arbejdsmarkedet. Det er næsten med danskernes jobfest, som det er med boligmarkedet. Den bliver bare stærkere og stærkere, og tidligere spådomme om, at nu begynder det at gå den modsatte vej, er alle gjort til skamme. Gang på gang har De Økonomiske Vismænd og regeringen i forbindelse med udgivelsen af Økonomisk Redegørelse spået, at næste år vil pilen begynde at pege nedad for beskæftigelsen. Det er bare ikke sket endnu, og det har handelskrigen indtil videre ikke lavet om på. Vi har på nuværende tidspunkt kun tal for årets første tre måneder, men de har alle vist en fremgang, og den har endda været ganske pæn. I år regner regeringen med endnu et gevaldigt plus i beskæftigelsen på hele 29.000 personer. Det er langt mere, end regeringen regnede med tilbage i december sidste år. Dengang hed tallet kun en fremgang på 4.000 personer, men starten af året er gået så godt, at der er skruet voldsomt op for forventningerne. Set over det seneste år er der kommet 38.300 flere i arbejde, hvilket også er langt flere, end man havde troet på. Det betyder også, at vi skal læne os op ad de to store drivkræfter på arbejdsmarkedet, nemlig den udenlandske arbejdskraft samt seniorer, som bliver længere på arbejdsstedet. Siden 2012 er andelen af udenlandsk blevet fordoblet. Den stærke jobfest får også betydning rent politisk, da den bliver indregnet i regeringens store regnemodeller, der fastslår, hvor stort det finanspolitiske råderum er frem mod 2030. Råderummet viser, hvor mange milliarder der er at forhandle om på Christiansborg til nye politiske initiativer. Herunder også flere penge til Forsvaret. Danskernes store frygt Herfra tilbage til de nervøse danskere. For den stærke jobfest synes ikke at øge danskernes lyst til at bruge penge. Muligheden er absolut til stede, for vores bankbøger bugner, og siden starten af 2022 har lønnen vokset meget hurtigere end inflationen. Det skulle være en god cocktail, der skulle sætte gang i mere privatforbrug, men danskerne holder stadig pungen i lommen. En nærliggende konklusion er at give den lave forbrugertillid skylden. Den er faldet til det laveste siden midt under nedlukningen på grund af pandemien – og ligger lavere end i finanskrisen, hvor arbejdsløsheden steg, og forbruget faldt. Forbrugertilliden kom i maj helt ned på minus 18,4, og den er faldet i samtlige måneder i år. Det tyder på, at vi frygter fremtiden. Men en anden forklaring på den lave vækst i forbrug kan i høj grad være, at vi stadig er bange for de høje priser. Selvom inflationen er kommet ned, er priserne på specielt en række fødevarer stadig en del højere end for nogle år siden. Dansk Industri har spurgt danskerne, og de svarede, at ny inflation faktisk er det, som de er mest bange for. Derudover kan der også være en form for mætning efter pandemien, der satte gang i indkøb af masser af nyt udstyr til hjemmet. Her bruger vi mange penge Videre til boligmarkedet, der bestemt ikke er ramt af danskernes nervøsitet. Huse og ejerlejligheder går som varmt brød. Det har været en overskrift stort set hver gang, der kommer nye tal for det danske boligmarked. Her er højere priser en god ting – for dem, der allerede er på boligmarkedet. Men det gør det sværere for de unge at købe en ejerbolig. Der er som altid store geografiske forskelle, men i de store byer og specielt i København peger pilen kun én vej for priserne. Vi har haft en periode med stærkt stigende renter, men det har ikke lagt en dæmper på udviklingen. Og nu er renterne på vej ned igen. Købekraften er meget stor hos danskerne, når det gælder boligen. Det gode arbejdsmarked er en medvirkende årsag. Når beskæftigelsen stiger og konstant sætter nye rekorder, vokser den samlede købekraft i den danske økonomi også, og det giver også mulighed for bedre boligkøb. Regeringen regner med prisstigninger på 3,6 procent i år og tre procent i 2026. Det er naturligt nok en gennemsnitlig prisstigning for hele landet. I København by steg huspriserne i 2024 med 457.00 kroner i gennemsnit svarende til en fremgang på 7,2 procent. Et pejlemærke for ikke bare, hvordan det går på boligmarkedet, men også hele den danske økonomi, er sommerhusene. Et sommerhus eller en fritidsbolig er hus nummer to for danskerne, og når det går godt på sommerhusmarkedet, er det, fordi der også er gode tider for hele vores økonomi. På den front er der også gode nyheder. Som beskrevet på Berlingske, gik sommerhusene ind til påsken med de højeste priser nogensinde, selvom der også her er store geografiske forskelle. Men boligmarkedet viser bestemt ingen tegn på krise. Et meget flot år Det gør væksten i den danske økonomi hellere ikke. Der var nok mange, som skulle se efter en ekstra gang, da tallene for vores økonomiske vækst i slutningen af sidste år begyndte at tikke ind. Det blev en fejende flot afslutning på året, og for hele 2024 fik vi en vækst på 3,7 procent. I det her årtusinde har vi kun i to andre tilfælde haft en lige så høj vækst. Det var i år 2000 og 2006. De andre år har normalen været en fremgang på to procent eller derunder. Til gengæld må man sige, at det er blevet en noget sværere øvelse at tolke tallene og komme med nogle konklusioner på den baggrund, fordi medicinalindustrien fylder så meget. Medicinalindustriens produktion svinger meget, og det får vores væksttal til at gøre det samme. Det har vi også set her i starten af året, hvor vi fik en mindre nedgang. Den kom dog ikke som den helt store overraskelse og var nok mere af teknisk karakter end udtryk for en reel nedgang. Hvis man ser på tallene uden medicinalindustrien, har vi faktisk haft en fremgang i starten af i år. Og med ikke mindst et meget stærkt arbejdsmarked peger alle pile på endnu et godt år for den danske økonomi. Her står vi rigtig godt På den måde når vi frem til det sidste punkt, og det er status for vores fælles kasse i form af de offentlige finanser. De giver en god opsummering for hele den danske økonomi. Når det går godt, er offentlige finanser sunde med overskud og modsat, når det går dårligt. I øjeblikket er danskerne inde i det, som med et teknisk begreb bliver kaldt en moderat høj konjunktur; ifølge Økonomisk Redegørelse regner regeringen med et overskud i år på 46 milliarder kroner. Det er noget mindre end de overskud, der rent faktisk er kommet i de foregående år, men det er stadig et overskud, der hører til i den høje ende. I hvilket omfang Økonomiministeriets spådom kommer til at holde er usikkert. Traditionelt bliver spådomme sat meget konservativt. I 2024 kom overskuddet op på 133 milliarder, hvilket var langt mere, end regeringen havde regnet med. De foregående år gik det også langt bedre end ventet. Samtidig skal der lige tages højde for, at regeringen har afsat 25 milliarder kroner til Accelerationsfonden her i 2025. Det er en første portion af penge til fonden, der skal bruges til investeringer i Forsvaret. Det store plus ved det store overskud er, at danskernes fælles gæld i form af statsgælden rasler ned og nærmest ikke er til at få øje på længere. Den danske såkaldte ØMU-gæld er helt nede på det halve af, hvad den må være. På den front står vi således rigtigt godt rustet til at møde den store globale uro. https://www.berlingske.dk/oekonomi/paa-afgoerende-omraader-tager-regeringen-hele-tiden-fejl-af-dansk